Killinger‎ > ‎

B-kuldet

 
 
 
16 uger gamle. Boss til venstre, Bugatti til højre
 
16 uger gamle. Boss til venstre, Bugatti til højre

Boss til venstre, Bugatti til højre

Boss til venstre, Bugatti til højre


Vores andet kuld killinger kom til verden natten til fredag d. 18/5 2012.
Dixie fødte tre sunde og raske hankillinger (Boss, Bugatti og Burberry) fra kl. 2.15 til kl 5 om natten. Lige midt i vores seng i det nyvaskede sengetøj!
Faderen til de dejlige killinger er SC DK Jente's Sonny Boy.
 
På killingernes 11. levedag måtte vi med stor sorg sige farvel til den ene af killingerne (Burberry). Årsagen var en omgang navlebetændelse.
Det var ugen efter den varme pinse. Tirsdag morgen efter 2. pinsedag var Burberry sløv og havde ikke taget noget særligt på i vægt (vi vejer dem hver eneste morgen). Den spiste ikke og blev ikke kvikkere i løbet af dagen, og havde samtidigt en rød udposning omkring navlen. Dyrlægen kom forbi og konstaterede hvad der var galt, gav den antibiotka og smertestillende medicin, men efter et ydelrigere et par timer kunne den næsten ikke trække vejret længere. Det var tydeligt at den havde store smerter. Vi ringede efter dyrlægen igen, og tog den tunge beslutning at få ham aflivet.
Det var hårdt - selvom vi kun havde ham i 11 dage var han en del af familien. Vi har begravet ham i haven mellem vores kirsebærtræer.
R.I.P Burberry.
 
Killingerne var med på Jyraks udstilling i Vamdrup d. 8/9 og det var en succes. Det var en god tur. De var til bedømmelse hos en tysk dommer, som absolut var begejstret for dem, og mente at der er potentiale i dem som showkatte. De fik begge EX certifikater. De fik også ros af flere andre opdrættere, så de er bestemt et par fine katte. Oliver havde Bugatti med til junior handling (en runde hvor børn under 12 kan præsentere en kat for en dommer). Her kom de på 2. pladsen.
 
Killingerne er blevet solgt som selskabskatte, og er flyttet til deres nye kærlige hjem. Boss er kommet til Hjørring, og Bugatti til Horsens. Vi glæder os til at følge med i deres opvæskt i deres nye hjem.